En miniguide til forståelsen af romertal

De fleste mennesker kender naturligvis til romertal, men det er langt fra et talsystem, der bliver anvendt til særligt meget i den moderne hverdag. Af og til ser man dem eksempelvis brugt i en filmtitel, i designet af et ur eller indgraveret i et klassisk bygningsværk.

Af denne årsag kan det være en stor fordel at være i stand til at tyde romertal – særligt når der ikke blot er tale om mindre tal, som de fleste kan håndtere, men også når der er tale om en større sum.

Det er først og fremmest vigtigt at lære de 7 basistal udenad, da dette er essentielt for at kunne tyde ethvert romertal. Se med i miniguiden nedenfor og få et hurtigt indblik i det gamle talsystem.

Grundreglerne for romertal

Du kender sandsynligvis allerede til I, V og X der henholdsvis står for 1, 5 og 10. Men derudover er der både L (= 50), C (= 100), D (= 500) og M (= 1000). Ved at lære disse udenad, vil du allerede have opnået en grundforståelse.

Dernæst er der 3 primære grundregler at bide mærke i. For det første skal et tegn, der står foran et større tegn altid trækkes fra, hvis der er tale om enten et I, X eller C. Således bliver eksempelvis XL til 40, da du har at gøre med et stort tal i form af 50 (L) og et mindre tal: 10 (X).

For det andet skal et tegn, der står efter et tilsvarende tegn (eksempelvis I og I) eller et større tegn altid lægges til. Altså vil førnævnte eksempel eksempelvis blive 2 i vores talsystem.

Endeligt skal et tegn, der står klemt inde mellem 2 større tegn, altid trækkes fra tegn nr. 2 og lægges til det første tegn. For eksempel vil XIV blive til 14, da du skal sige 5 (V) minus 1 (I) og addere det første tal: 10 (X).

Sådan omregner du decimaltal til romertal

Når du har fået ovenstående grundregler på plads, bør du mere eller mindre være klar til at give dig i kast med at omregne et decimaltal til romertal. Det er desuden værd at vide, at man som udgangspunkt bør starte med at fokusere på 1000’erne, dernæst 100’erne, så 10’erne og endeligt 1’erne.

Lad os tage udgangspunkt i et eksempel, hvor vi ønsker at omregne tallet 3521.

Da vi har at gøre med 3000, kan vis starte med at skrive 3 M’er. Dernæst kan vi konstatere, at der ligeledes skal være et D, fordi dette står for 500. Ydermere har vi 20, som kan omregnes til 2 X’er, og endeligt et ganske simpelt I til at erstattet 1-tallet. Alt i alt ender vi således med et resultat i form af MMMDXXI.

Såfremt du beskæftiger dig med tal større end 3999, er det desuden vigtigt at vide, at ovenstående regler har brug for en ekstra tilføjelse. Det er nemlig nødvendigt at sætte en streg over det pågældende romertal for at gange det med 1000.

Hvis du vil lære mere om romertal, kan du med fordel tage et kig her: de-sjove-jokes.dk/romertal.